- 3 -

 

 

          Ansvaret for håndteringen af den endelige løsning af det jødiske spørgsmål, sagde han, skulle placeres centralt hos Reichführer-SS og chefen for det tyske politi (chef for sikkerhedspolitiet og SD), uden hensyn til geografiske grænser.

 

 

          Chefen for sikkerhedspolitiet og SD gav derefter et kort overblik over den kamp, der indtil nu var ført mod denne fjende. De vigtigste elementer var:

 

1)     Udgrænsning af jøderne fra det tyske folks forskellige bosættelsesrum (Lebensgebiete) 

2)     Udgrænsning af jøderne fra det tyske folks livsområder (Lebensraum)

 

          I forfølgelse af disse mål blev, som den eneste foreløbige løsningsmulighed, den jødiske udvandring fra Riget forstærket, og planmæssigt gennemført.

 

          På Rigsmarskallens anordning blev en  rigscentral for jødisk udvandring oprettet i januar 1939, og ledelsen betroet chefen for sikkerhedspolitiet og SD. Den havde særligt til opgave at

 

a)     træffe alle nødvendige forholdsregler til forberedelse af en forstærket jødisk udvandring 

b)     dirigere denne udvandringsstrøm 

c)     fremme hastigheden med hvilken denne udvandring i de enkelte tilfælde gennemførtes 

 

          Opgavens mål var, at rense det tyske område (Lebensraum) for jøder på legal vis.

 

 

- 4 -

 

 

          Alle myndigheder var klar over de ulemper, en sådan forceret udvandring medførte. Men i mangel på bedre løsningsmuligheder, måtte de accepteres midlertidigt. 

 

          I den efterfølgende periode havde håndteringen af udvandringen ikke kun været et tysk problem, men også et problem, som berørte myndigheder i mål- eller modtagerlande. Financielle vanskeligheder, så som,  at forskellige udenlandske regeringer øgede de beløb, immigranter skulle være i besiddelse af, og immigrationsafgifter; manglende anløbssteder, løbende indskrænkninger i immigrationen eller immigrationsstop, vanskeliggjorde udvandringsbestræbelserne betydeligt.

 

          På trods af disse vanskeligheder blev ialt omkring 537.000  jøder bragt til at udvandre, mellem magtovertagelsen (30.1.1933) og d. 31.10.1941. Deraf 

 

 

fra 30.1.1933	fra Altreich (Tyskland før 1938)	ca. 360.000
fra 15.3.1938	fra Ostmark (Østrig)	ca. 147.000
fra 15.3.1939	fra Protektoratet Böhmen/Mähren	ca.  30.000.

 

 

          Financieringen skete via jøderne, hhv. de jødiske politiske organisationer, selv. For at hindre, at proletariserede jøder blev efterladt, blev det princip anvendt, at rige jøder måtte financiere de fattige jøders udvandring; her blev en særlig udvandringsafgift, fordelt efter formue, pålagt, og udkommet anvendt til at møde de financielle krav, der gjorde sig gældene i forbindelse med de uformuende jøders udvandring.

 

- 5 -

 

 

          Ud over de fonde, der indsamledes i tyske mark, var der også behov for midler i fremmed valuta til at fremvise ved indvandringen, og til indvandringsafgifter. For at bevare tyske reserver af fremmed valuta, blev udenlandske jødiske finansorganisationer overtalt af indenlandske jødiske organisationer til at sørge for de nødvendige summer i fremmed valuta. Ialt omkring 9.500.000 Dollar blev stillet til rådighed til 30.10.1941 som gaver af de udenlandske jøder. 

 

          I mellemtiden har Reichsführer-SS og chef for det tyske politi, med henblik på farerne ved udvandring under krigen og med henblik på mulighederne i øst, forbudt jødisk udvandring.

 

 

 

III.      Emigrationen er nu, som en yderligere løsningsmulighed, afløst af evakuering af jøderne til øst, efter forudgående autorisation fra Føreren. 

 

          Disse aktioner skal dog ses som midlertidige; der samles her praktisk erfaring, som er af vigtig betydning med henblik på den kommende endelige løsning af jødespørgsmålet.   

 

          I forbindelse med denne endelige løsning af jødespørgsmålet kommer omkring 11 millioner jøder i betragtning, fordelt som følger på de enkelte lande:

 

 

 

- 7 -

 

 

          Hvad angår antallet af jøder i udenlandske stater, drejer det sig her kun om jøder som defineret af religion [Glaubensjuden], idet definitionen af jøder efter racemæssige principper tildels stadig savnes dér. Behandlingen af problemet i de enkelte lande vil, på grund af de der herskende holdninger og opfattelser, støde på visse vanskeligheder, særligt i Ungarn og Rumænien. Således kan for eksempel en jøde i Rumænien stadig for penge købe dokumenter, der officielt tilkender ham fremmed statsborgerskab. 

 

          Den jødiske indflydelse på alle områder i Sovjetunionen er velkendt. Der er omkring 5 millioner jøder i det europæiske Rusland, og knap 1/4 millioner jøder i den asiatiske del. 

 

          Erhvervsmæssigt fordeler jøderne i den europæiske del af Rusland sig omtrent som følger: 

 

 

I landbruget	9.1%
arbejdere i byerne	14.8%
i handelserhverv	20.0%
som offentligt ansatte arbejdere	23.4%
i private erhverv – sundhedssektoren, pressen, teater osv.	32.7%

 

 

          Under den nødvendige ledelse skal jøderne nu, i trit med den endelige løsning, indsættes i passende arbejde i øst. I store arbejdskolonner,  delt efter køn, skal de arbejdsduelige jøder føres ind i disse områder, mens de bygger veje, hvorved en stor del utvivlsomt vil bortfalde ved naturlig formindskelse.

 

 

- 8 -

 

 

          Den del, der i den sidste ende bliver tilbage, må – da det for denne del utvivlsomt vil handle om de mest modstandsdygtige – modtage passende behandling, eftersom den består af en naturlig udvælgelse, der hvis den blev løsladt, ville kunne danne kimcellen til en ny jødisk genkomst. (Jævnfør de historiske erfaringer.) 

 

          I løbet af den praktiske gennemførelse af den endelige løsning vil Europa blive gennemkæmmet fra vest mod øst. Rigsområdet, inklusive Böhmen/Mähren, vil blive behandlet først, alene på grund af boligsituationen og lignende socialpolitiske nødvendigheder. 

 

          De evakuerede jøder vil, gruppevis, blive bragt til gennemgangsghettoer, for derefter at blive transporteret videre mod øst. 

En vigtig forudsætning for gennemførelsen af evakueringen i det hele taget, anførte SS-Gruppenführer Heydrich videre, er den præcise fastsættelse af den omfattede personkreds. 

 

          Det er hensigten, at jøder over 65 år ikke skal evakueres, men i stedet indsættes i en alderdomsghetto – her overvejes Theresienstadt. 

 

          Ud over disse aldersklasser – ud af de ca. 280.000 jøder, der per 31.10.1941 befinder sig i Altreich og Ostmark, er ca. 30 % over 65 år gamle – vil jøder med svære krigslæsioner og jøder med militære udmærkelser (EK I) [Jernkorset af 1. grad] blive indsat i den jødiske alderdomsghetto. Denne

 

 

- 10 -

 

 

I betragtning af det ringe antal jøder, der her er på tale, udgør en sådan udsættelse ikke nogen væsentlig indskrænkning. 

 

          Derudover ser udenrigsministeriet ikke nogen større vanskeligheder for Sydøst- og Vesteuropas vedkommende. 

 

          SS-Gruppenführer Hofmann vil sende en sagsarbejder fra Rasse- u. Siedlungshauptamt (RuSHA) til Ungarn, til almindelig orietering, når området der overtages af chefen for sikkerhedspolitiet og SD. Det blev besluttet, at denne sagsarbejder fra Rasse- und Siedlungshauptamt, der ikke skal forholde sig aktivt, foreløbigt officielt vil blive tilknyttet som medhjælper for politi-attacheen. 

 

 

 

IV.   I implementeringen af planen for den endelige løsning skal Nürnberglovene udgøre grundlaget; en forudsætning for den fuldstændige løsning af problemet er, at også spørgsmålet om blandede ægteskaber og Mischlinge løses. 

 

          Chefen for sikkerhedspolitiet og SD diskuterede derefter teoretisk, med henvisning til en skrivelse fra chefen for Reichskanzlei, de følgende punkter:

 

 

 

1)   Behandling af Mischlinge af 1. grad. 

 

          Mischlinge af første grad sidestilles med jøder med henblik på den endelige løsning af jødespørgsmålet.

 

- 11 -

 

 

De følgende vil være at undtage fra denne behandling: 

 

                      a) Mischlinge af 1. grad, der er gift med personer af tysk blod, fra hvis
                          ægteskaber der er børn (Mischlinge af 2. grad). Disse Mischlinge af
                          2. grad er i det væsentligste ligestillede med tyskere.

                      b) Mischlinge af 1. grad, som hidtil, af statens og partiets højeste
                          instanser, har været undtaget. Hvert enkelt tilfælde må overvejes, hvorved
                          det ikke kan udelukkes, at en ny afgørelse kan falde ud til ulempe
                          for Mischlingene. 

 

          Forudsætningen for undtagelser må stadig grundliggende være den pågældende Mischlings egne fortjenester. (Ikke de tyskblodede forældre eller ægtefællers fortjenester.)

 

          De Mischlinge, der er undtaget av evakueringen, bliver – for at hindre afkom og for endegyldigt at løse Mischlingeproblemet – steriliseret. Steriliseringen er frivillig. Den er imidlertid forudsætningen for at blive i Riget. Den steriliserede Mischling er derefter fri fra alle restriktive bestemmelser, som han hidtil har været underlagt. 

 

 

 

2)   Behandling af Mischlinge af 2. grad. 

         

          Mischlinge af 2. grad er grundliggende sidestillet med tyskblodede, med undtagelse af følgende tilfælde, hvor Mischlinge af 2. grad er sidestillede med jøder:

 

 

- 12 -

 

 

a) Mischlinge af 2. grad, der er afkom af et bastardægteskab (begge parter Mischlinge).

b) Særligt racemæssigt ugunstigt udseende Mischlinge af 2. grad, som vil være at sidestille med jøder, alene af udseendemæssige årsager.

c)Særligt ugunstig politimæssig og politisk bedømmelse af Mischlinge af 2. grad, der lader forstå, at han føler og opfører sig som jøde.

 

 

          Heller ikke i disse tilfælde kan der imidlertid gøres undtagelse, hvis Mischlingen af 2. grad er gift med en tyskblodet. 

 

 

 

3)   Ægteskaber mellem fuldjøder og tyskblodede 

 

          Fra tilfælde til tilfælde må det her besluttes, om den jødiske ægtefælle skal evakueres, eller, under hensyn til virkningen af sådanne forholdregler på den tyske familie til et sådant blandingsægteskab, overføres til en alderdomsghetto. 

 

 

 

4)   Ægteskaber mellem Mischlinge af 1. grad og tyskblodede 

         

          a) Uden børn 

 

          Hvis der ikke er børn i ægteskabet, evakueres Mischlingen, hhv. overføres til en alderdomsghetto. (Samme behandling som ved ægteskaber mellem fuldjøder og tyskblodede, pkt. 3)

 

 

- 13 -

 

 

          b) Med børn 

 

          Hvis der er børn i ægteskabet (Mischlinge af 2. grad), vil de blive evakueret eller sendt til en ghetto sammen med Mischlinge af 1. grad, hvis de er at betragte som sidestillede med jøder. Så vidt disse børn er at sidestille med tyskere (som regel), er de, og dermed også Mischlinge af 1. grad, undtagede. 

 

 

 

5)   Ægteskaber mellem Mischlinge af 1. grad og Mischlinge af 1. grad eller jøder 

 

          Ved disse ægteskaber (inklusive deres børn) skal alle behandles som jøder, og dermed evakueres hhv. sendes til en alderdomghetto.  

 

 

 

6)   Ægteskaber mellem Mischlinge af 1. grad og Mischlinge af 2. grad 

 

          Begge ægtefæller skal, ude at skele til om der er børn eller ej, evakueres hhv. overføres til en alderdomghetto, eftersom børn fra sådanne ægteskaber som regel er racemæssigt stærkere præget af deres jødiske blod end Mischlinge af 2. grad.  

 

          SS-Gruppenführer Hofmann udtrykte den holdning, at der må gøres omfattende brug af sterilisering,

 

 

- 14 -

 

 

idet Mischlinge, stillet over for valget mellem evakuering eller sterilisering, hellere vil underkaste sig sterilisering. 

 

          Staatssekretär Dr. Stuckart fastslog, at den praktiske gennemførelse af ovenstående løsningsmuligheder til afvikling af blandingsægteskabs- og Mischlingespørgsmålet, vil medføre et endeløst administrationsarbejde. For under alle omstændigheder at tage de biologiske realiteter i betragning, foreslog Dr. Stuckart at skride til tvangssterilisering.

 

          For at forenkle problemet med blandede ægteskaber burde yderligere muligheder overvejes, med det mål, at lovgiverne kunne sige noget i retning af ”dette ægteskab er opløst”. 

 

          Med henblik til spørgsmålet om jødeevakueringens virkning på økonomien erklærede Staatssekretär Neumann, at de jøder, der arbejder i krigsvigtige virksomheder ikke kunne evakueres, sålænge der ikke er erstatningsarbejdskraft til rådighed. 

 

          SS-Obergruppenführer Heydrich henviste til, at disse jøder under alle omstændigheder ikke skulle evakueres, ifølge de retningslinier han havde udstukket til gennemførelse af den løbende evakueringsaktion. 

 

          Staatssekretär Dr. Bühler fastslog, at Generalgouvernementet ville hilse det velkomment, om man ville begynde med gennemførelsen af den endelige løsning i Generalgouvernementet, eftersom transportproblemet ikke spillede nogen overordnet rolle hér,

 

 

- 15 -

 

 

og at hensynet til arbejdskraftreserven ikke ville udgøre en hindring for forløbet af aktionen. Jøderne skulle, så hurtigt som muligt, fjernes fra Generalgouvernementets område, eftersom jøden netop her udgjorde en fare som smittespreder og fordi han iøvrigt, gennem fortfarende sortbørshandel, bragte landets økonomiske struktur i uorden. Yderligere var et flertal af de ca. 2.5 millioner jøder under alle omstændigheder ikke arbejdsduelige. 

 

          Staatssekretär Dr. Bühler slog ydermere fast, at ansvaret for løsningen af jødespørgsmålet ligger hos chefen for sikkerhedspolitiet og SD, og at dette arbejde ville nyde støtte fra embedsmændene i Generalgouvernementet.  Han havde kun en bøn; at jødespørgsmålet ville blive løst så hurtigt som muligt i dette område. 

 

          Afsluttende blev der talt om de former, løsningsmulighederne kunne tage, og her var såvel Gauleiter Dr. Meyer som også Staatssekretär Dr. Bühler af den mening, at visse forberedende arbejder i forbindelse med den endelige løsning skulle gennemføres i de berørte områder selv, hvorved man dog skulle undgå at forurolige befolkningen. 

 

          Mødet blev afsluttet med, at chefen for sikkerhedspolitiet og SD’s udbad sig den nødvendige støtte fra mødedeltagerne til at gennemføre den endelige løsning.

 

◄

homepage